Hvem er hvem i Dojo'en

Hvem er hvem i dojo'en, og hvordan tiltaler man hinanden indbyrdes?

Når man lige er startet i en karate klub kan det godt være svært at begå sig. Hvordan skal jeg tiltale andre? Her er en oversigt over tiltaleformer som anvendes indenfor karate.

San betyder så meget som hr., fru og frøken, eller "ærede". Det er almindelig høflighed at tilknytte ordet San til navnet når man tiltaler andre, det er det samme som at sige Hr. Jensen eller Fru Sørensen her i Danmark. I Dojo'en anvendes ofte fornavnet + San, f.eks. "Peter San". Ved at anvende den korrekte tiltaleform viser man respekt for den anden person.

Sempai (Senpai) anvendes som tiltaleform af højere graduerede/seniorer i dojo'en eller hjælpe instruktør. Der henvises til en ledende kolleger/vejleder i en Dojo. Sempai er altså en person som har mere erfaring end dig.

Sensei er tiltaleformen for klubbens chefinstruktør og betyder så meget som lærer/Instruktør, mere konkret betyder det "tidligere fødte". Man kunne også forklare ordet ved at oversætte det til "Mentor".

Når man kommer ind i en Dojo bukker man først mod Shinzen eller Shomen og derefter for Sensei.

Lige meget hvad Sensei siger så er det "lov" over alle foreskrevne regler. Når du på et tidspunkt besøger en anden Dojo, skal du følge de anvisninger som klubbens Sensei giver, uanset hvad du har fået fortalt et andet sted. Det er almindelig høflighed og del af etiketten at følge de anvisninger Sensei giver.

Sempai / Kohai relationen


Kohai betyder så meget som junior. Kohai er alle der har mindre Karateerfaring end dig.

I Dojo’en er Sempai / Kohai relationen oftest baseret på, hvem har trænet længst, eller rettere, hvem der har mest erfaring. Uanset fysiske færdigheder, betragtes den person med mest erfaring som Sempai, og den person med mindre erfaring betragtes som Kohai.
Sempai har ansvaret for udviklingen af Kohai, og Kohai har et ansvar for indlæring og tilpasning overfor Sempai.


Husk: Når en person med mindre karate erfaring end dig søger din hjælp, så hjælp vedkommende.

  • Karate tilbageblik
  • Kyu Graduering Marts 2017
  • Svendborg Karate børn og unge hold
  • Kyu Graduering 08 dec 2016
  • Årets Prisuddeling 2016
  • Svendborg Karate børn og unge hold
  • Svendborg Karate børn og unge hold

Karate, Kenpo-Jutsu og Kickboxing i Svendborg | Selvforsvar på Fyn | Copyright © 2000 - 2017 anshin.dk

Shoppingtime.dk - the new fashion way