Nødværge - Retten til at forsvare sig selv

Må jeg i pressede situationer anvende drastiske midler, for at forsvare mig selv eller andre?
Hvor er det lige grænsen går mellem selvforsvar og vold?

Uddrag af straffeloven

3. kapitel - Strafbarhedsbetingelser

§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Har dit nødværge skadet overfaldsmanden har du pligt til at hjælpe ham ifølge §250 og §253. Det er i det hele taget strafbart ikke at hjælpe til, hvis nogen er i livsfare uanset årsag.

25. kapitel - Forbrydelser mod liv og legeme

§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.

§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2135

 

 

Lovlig nødværge

– Skærpet ansvar for kampsportsudøvere.

Det følger af straffelovens § 13, at en handling som sker i nødværge er straffri, hvis den har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over hvad der er forsvarligt i den konkrete situation.

Bestemmelsen udtrykker en almindelig kendt regel om, at man har ret til at forsvare sig med rimelige midler, hvis man bliver angrebet. Lovlig nødværge er imidlertid betinget af,  at nødværgehandlingen er nødvendig og forsvarlig.

Grænserne for lovlig nødværge kan ikke defineres knivskarpt. Det vil altid bero på den konkrete situation, hvor langt man er nødt til at gå for at forsvare sig.

Af samme § 13 følger det yderligere, at selv overskridelse af grænserne for lovlig nødværge kan være straffrit, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som angrebet fremkalder.

En forudsætning for den lovlige nødværge er, at den aggression, som man udsættes for skal være begyndt eller direkte overhængende. Hvis angrebet endnu ikke er begyndt, skal det i hvert fald være så umiddelbart truende, at der er grund til at skride til handling. Er der tid til at vente, eksempelvis fordi der kun er fremsat en trussel om vold, vil det normalt være ensbetydende med, at en fysisk modhandling endnu ikke er nødvendig.

Er angrebet på den anden side fuldført og afsluttet, kan det ikke længere afværges. Det er ikke nødværge at gengælde et angreb. I praksis kan det dog være svært at vurdere, hvornår et angreb er afsluttet.

I mange situationer vil den angrebne kunne undgå angrebet ved flugt. Det er imidlertid et almindeligt anerkendt princip, at ingen har pligt til flugt forstået på den måde, at man straffes for rimelige nødretshandlinger, selvom man kunne have undgået konfrontationen ved at flygte.

En fysisk nødværgehandling skal være nødvendig for at modstå eller afværge angrebet. Et mindre indgreb må ikke have været tilstrækkeligt til at afværge angrebet.

Fysisk passivisering, skub, benspænd, knytnæveslag o.l. skal foretrækkes frem for farlig vold, eksempelvis anvendelse af våben. Handlingen skal være forsvarlig, hvilket er en meget vanskellig afgrænsning. Vold eller truende vold kan som udgangspunkt straffri imødegås med vold. Der gælder ingen regel om, at nødværgehandlingen skal være mindre voldelig, men det kan være uforsvarligt at gribe til meget skadelig eller livsfarlig vold overfor den mere simple vold. Handlingen skal stå i rimeligt forhold til angrebet.

Navnlig for kampsportsudøvere, som i kraft af deres sport har erhvervet særlige kundskaber til imødegåelse af en fysisk konfrontation, er der grund til at være særlig opmærksom. Den trænede karateudøver er mere end almindeligt i stand til at bruge sine hænder og fødder som våben. Specielle kampkundskaber bliver i praksis tillagt betydning når politiet - eller i sidste ende en dommer – skal vurdere, om grænserne for lovlig nødværge er overskredet. Der gælder et skærpet ansvar for udøvere af kampsport, hvor man tager hensyn til kampsportsudøverens særlige forudsætninger. Dermed ikke sagt, at kampsportsudøveren ikke må forsvare sig, men kampsportsudøveren bør derfor så meget desto mere forsøge at undgå konfrontationen.

Det burde være unødvendigt at understrege, at det i strafferetlig sammenhæng ikke anses for en lovlig undskyldning, at man – overfor et simpelt knytnæveslag – fuldfører en teknik, en kombination eller lignende.

Af: Advokat Walther Rebernit

  • Hyggetræning
  • Fællestræning 11. september 2017 - børn og unge hold
  • Karate tilbageblik
  • Kyu Graduering Marts 2017
  • Svendborg Karate børn og unge hold
  • Kyu Graduering 08 dec 2016
  • Årets Prisuddeling 2016
  • Svendborg Karate børn og unge hold
  • Svendborg Karate børn og unge hold

Karate, Kenpo-Jutsu og Kickboxing i Svendborg | Selvforsvar på Fyn | Copyright © 2000 - 2017 anshin.dk

Shoppingtime.dk - the new fashion way